Bier

 Menneskene har udnyttet bierne i mange tusinde år. Det er der mange beretninger om fra hele verden, men i begyndelsen var de, der havde med bier at gøre, bijægere og ikke biavlere. Der var så rigeligt med vilde bier alle steder i hele verden, så der var nogle mennesker, der var gode til at være bijægere og kunne tåle at blive stukket lidt en gang imellem.

 Det er i de sidste 1000 år, man er begyndt at holde bier som husdyr og tage deres bolig med hjem i form af hule træstammer og stille op hjemme, hvor man boede - så nu var man ikke så meget bijægere mere, men biavlere, men der var stadig mange vilde bier alle steder.

Bier er meget vigtige i mange sammenhæng, det vigtigste er vel nok, at bierne bestøver planterne. De fleste planter er afhængig af, at der er bier til at bestøve dem, derfor afgiver planterne nektar for at tiltrække bierne.

Når bien suger nektar op fra bunden af blomsten, bliver den fyldt med pollen i alle sine mange små hår. Bien flyver fra blomst til blomst af samme art - den er trækfast, siger man - men der er også forskel  på, hvornår  blomsten afgiver nektar. Nogle blomster afgiver nektar om formiddagen, andre om eftermiddagen. Bien anvender også selv pollen til føde for sit yngel. Mens den flyver, skraber det pollen hen på sine bagben til et par store klumper.

 

Bien suger blomsternes nektar ned i sin honningmave. Her bliver den blandet med biens mavesyre og enzymer, som spalter de forskellige sukkerarter. Når bien kommer hjem, gylper den det hele op til de yngre bier, som også suger det ned i deres maver. Til sidst bliver det lagret i bicellerne. Nu er det snart ved at blive til honning. Bierne skal bare lige have sænket vandprocenten. Det gør de ved at sidde og svirre med vingerne uden på cellerne. Nektaren, som bien hentede, havde en vandprocent på ca. 50 %, og den færdige honning har en vandprocent på ca. 18 %.

Sam 

Hjemmehørende i Nærøsten

Apis mellifera anatoliaca Maa            (1953)

Apis mellifera adami Ruttner              (1975)

Apis mellifera cypria Pollmann           (1879)

Apis mellifera syriaca Buttel-Reepen (1906)

Apis mellifera meda Skorikov              (1929a)

Apis mellifera caucasica Gorbachec   (1916)

Apis mellifera armeniaca Skorikov      (1929)

 

Hjemmehørende i tropisk Afrika

Apis mellifera Lamarckii Cockerell      (1906)

Apis mellifera yemenitica Ruttner      (1975)

Apis mellifera litorea Smith                  (1961)

Apis mellifera scutellata Lepeletier     (1836)

Apis mellifera adansonii Latreille         (1804)

Apis mellifera monticola Smith            (1961)

Apis mellifera capensis Escholtz          (1821)

Apis mellifera unicolor Latreille           (1804)

 

Vestlige middelhavsområde a) Nordafrika

Apis mellifera sahariensis Baldensberger (1924)

Apis mellifera intermissa Butel-Reepen    (1906)

 

Vestlige middelhavsområde b) Nordeuropa

Apis mellifera iberica Goethe               (1964)

Apis mellifera mellifera linnaeus         (1758)

 

Centrale middelhavsområde og Sydøsteuropa

Apis mellifera sicula Montagano          (1911)

Apis mellifera ligustica Spinola             (1806

Apis mellifera cecropia Kiesenwetter  (1860)

Apis mellifera macedonica Ruttner      (1987)

Apis mellifera carnica pollmann            (1879)

 

Med venlig hilsen

Sam